Mon-Sat: 8.00-10.30,Sun: 8.00-4.00
Tungmetaller i vores havedam
Home » Uncategorized  »  Tungmetaller i vores havedam
Tungmetaller i vores havedam

Koi er afhængig af, at vores vand har en ordentlig kvalitet. Typisk når vi snakker vandkvalitet, så snakker vi ammoniak, nitrit og nitrat. Der er dog mere til det end bare de 3 ting. Tungmetaller spiller en rigtig stor rolle, når vi det gælder sundhed og immunforsvar. Mange er desværre ikke klar over det og flere webshops og forhandler sælger fx Zinkoxid og algemidler der indeholder enten kobber eller zink. Man bør gå langt uden om disse produkter og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Tungmetaller som zink, kobber, bly, kviksølv osv har direkte indvirkning på fisken immumforsvar. Niveauet af fx kobber som fiskene kan ”tåle” er udtrolig lille. Flere artikler nævner 0.015mg/l kobber er giftigt for vores koi i hårdt vand. Hvis der er flere tungmetaller tilstede på samme tid, så er du helt nede på 0.0075mg/l. Hver gang der du tilføjer et tungmetal, så halvere du grænseværdigen som koi’en kan tåle. Derudover har hårdheden af vandet en stor betydning for hvilke mængder fiskene kan tåle. Fisk i hård vand kan tåle højere værdier end fisk i blødt vand

Forskellige tungmetaller ophober sig forskellige steder i kroppen på fisken og giver forskellige bivirkninger. Her er lidt grafik der beskriver hvad de forskellige tungmetaller gør ved fisken. Det kan være et vigtigt værktøj for din der holder koi.

Som skemaerne viser, så er det altså ikke småting tungmetaller udsætter vores koi for. Derfor bør vi alle gøre hvad vi kan for at begrænse tungmetaller i vores vand.

Et godt sted at starte er, at finde en vandprøve på nettet fra dit lokale vandværk. Der finder du hvilke tungmetaller der findes i vandet og i hvilke mængder. Vandprøverne kan findes her:
https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/tjek-din-vandkvalitet

Jeg har selv kæmpet længe med bivirkninger fra kobber. Da jeg byggede min indedam brugte jeg trykimprægneret træ på indersiden. Det betød at det var i direkte kontakt med vand og derfor afgav det kobbersulfat til vandet. Mit filter kom aldrig op og køre, fordi kobberindholdet var meget hørt, hvilket gjorde at bakterierne ikke formerede sig ordenligt. Fiskene viste flere tegn på kobberforgiftning. Jeg har efterfølgende kæmpet et helt år og mistet 12 fisk da De sidste fisk ser heldigvis ud til at være sluppet og viser ikke længere tegn på kobberforgiftning.

Derudover bør alle stoppe med at bruge algemidler der indeholder kobber eller zink. Jeg ved godt det er den nemme løsning for mange, men der er ikke en nødvendighed for at slippe af med algerne. Det kan gøres på andre måder, der ikke skader vores fisk og miljø.

Derudover skal det nævnes at Zinkoxid ikke må sælges eller bruges som algemiddel i hht EU-forordning
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:L:2016:182:FULL&from=EN

Hvad kan vi gøre, hvis vi har tungemtaller i vores vand?

Der findes flere løsninger på tungmetaller i vandet. Den bedste er nok Omvendt osmose, da det fjerner 99% af alt fra vandet. Dog bruger omvendt osmose mere vand, da ca 50% af vandet du putter ind i anlægget er spildvand. Det giver også nogle andre udfordringer, da vi ikke kan bruge rent osmose vand i vores dam. Vandet skal blandes op med mineraler og salte for at kunne holde en stabil ph.

Den anden løsning er et forfilter med en aktiv kul patron i.  Det er i bund og grund et filter der først sortere alle grovheder over 5my væk, derefter igennem en patron af aktivt kul, som binder tungmetaller, pesticider og andre uorganiske ting der er i vandet. Det er egentlig det samme filter som sidder før et osmoseanlæg.

Jeg har de sidste 10 år brugt forfilter på mit vand til mine fisk og har rigtig gode erfaringer med det. Jeg har i mange år eksperimentere med forskellige filter patroner for at få den optimale fjernelse af tungmetaller og pesticider.
Jeg er næsten i mål, men har et par forsøg mere i løbet af 2023  



Kilder:
Ann Telford, Koi Wholesale, Koi Talk Magazine.

https://www.vin.com/apputil/content/defaultadv1.aspx?pId=18363&meta=Generic&catId=98258&id=7977725&ind=38&objTypeID=17&fbclid=IwAR2EOJLRH3_xs8SlxthddutjO25roQN4KM8FNRuW_E7FO3gQzzl5x8iOGSw

https://koiorganisationinternational.org/sites/default/files/Metals%20cause%20oxidative%20stress%20in%20fish.pdf?fbclid=IwAR0bVfYyajaZEfNiIJ8AgZvkavXejqFRlZ0FBCmTqEeYzgEpSMey8yTTvlo

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7422649/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *