Mon-Sat: 8.00-10.30,Sun: 8.00-4.00
Hvad har indflydelse på hvor gammel en Koi bliver?
Home » Uncategorized  »  Hvad har indflydelse på hvor gammel en Koi bliver?
Hvad har indflydelse på hvor gammel en Koi bliver?
Det kan være en stor forpligtelse at eje en koi, ikke fordi den kræver alverdens pleje, men på grund af hvor gammel en koi kan blive.

Det kan være en stor forpligtelse at eje en koi, ikke fordi den kræver alverdens pleje, men på grund af hvor gammel en koi kan blive.  Den gennemsnitlige japanske koi's levetid er omkring 35-40 år. Hvor andre koi avlet uden for Japan er omkring 15-20 år. Det er selvfølgelig under de optimale forhold. Der kan ske mange ting på vejen som gør at koi’en ikke når den alder. Så hvorfor er disse gennemsnit så langt fra hinanden? Det er det faktisk en god forklaring på.

Genetik

Japan er koi’ens hjemland. Det betyder at avlere i Japan har en langt større mulighed for at forbedre genpuljen i de forskellige avlslinjer ved at bringe nye fisk ind i de forskellige avlslinjer. Da avlere uden for Japan begyndte at opdrætte deres egne koi, så forlod koi af højeste kvalitet ikke Japan. Det betyder, at japansk koi er dramatisk bedre end ikke-japanske, rent genetisk. Fisk der forlader Japan vil dog i teorien have samme genpulje men det er ikke sikkert at den pågældende koi er i stand til at være den videre. 2 fisk fra samme kuld, kan godt have samme genpulje uden at de bliver samme størrelse som voksne etc.

Foder

Japanske foderproducenter som fx Hakari har dedikeret mange år forskning til at finde det optimale foder til deres svømmende juveler (Nishikigoi) Det betyder at balancen imellem protein, fedt vitaminer og mineraler er nøje valgt på baggrund af deres forskning. Det gør at fisken vokser optimalt, samtidig med at den får alt hvad den skal bruge. Nogle europæiske producenter har i deres forsøg på at producere foder som fiskene vokser lige så godt på, en tendens til at have alt for højt indhold af protein og fedt, som fører til fedme og tidlig død. Vores fisk har ikke godt af dette fede og proteinholdige foder. Det ødelægger simpelthen fiskens organer og ophober unødvendig fedt. Uden vi skal dykke for meget ned i det i denne artikel, Så er et fornuftigt fedt og protienindhold omkring 30-40% protein og 6-10%.  Holder du det inde for de rammer, så er du godt på vej. Du kan se mere i vores foderguide her.

Vinter

Japanske vintre er meget kolde, og som følge heraf bruger koi’erne mere tid på at overvintre end koi i de fleste vestlige lande, og opdrættere holder sjældent deres damme varme over vinteren. Koi’erne får derfor en naturlig vinter på et par måneder. I Europa springer nogle denne periode over, for at opnå øget vækst på fiskene år efter år. Denne dvale øger en koi's levetid markant. Det at være opvokset i et koldt miljø er en af grundene til, at Hanako (verdens ældste koi) levede til en chokerende alder. Læs artiklen om Hanako her.

Koi alder på Japansk

En koi har forskellige navne alt efter hvor gammel den er. Fx en 1 år gammel koi hedder ”tosai”. en 2-årig koi hedder ”nisai” osv. Der er en del forvirring om hvornår og hvordan man tæller fiskenes alder. En koi der er klækket ud af ægget i foråret fx 2023 er ”Tosai” ind til efteråret 2024. Altså ca 18 måneder.  Hvor den derefter bliver ”nisai”. Derefter er det hvert efterår at fisken ”skifter” navn.  Det er bedre beskrevet på billedet herunder

koi age tosai nisai sansai